For et lille halvt års tid siden da Papi, Baronen og jeg lavede AT sammen med vores gode ven TomTom, anbefalede han(Han!!) Vicky Cristina Barcelona meget inderligt. Og lige siden har jeg egentlig gerne ville se den. Fordi jeg elsker Barcelona, og jeg elsker Penélope Cruz.. Så igår købte jeg den, og idag så jeg den så med Papi.Og.. Jeg forstod den ikke. Hvad er budskabet? Den er da meget hyggelig, og de horer sådan lidt på kryds og tværs, og alle hovedpersonerne ender ulykkelige men hvad er moralen? Hvad skal jeg få ud af at se den film?
Jeg er normalt ikke sådan en person som virkelig bare må have en klokkeklar morale i de film jeg ser. Normalt er filmen nok, men det irriterer virkelig at der ikke er noget i den her. Er moralen at man ikke skal lade sig selv blive forelsket? At det ikke er værd at ofre det "sikre" frem for det man virkelig vil have?
Det kan godt være jeg er virkelig blank her, men .. suk.
EJ WALLIN!
SvarSletDet er da så åbenlyst :D
Tema: Identitetskrise, finde sig selv - Vicky bliver fascineret af Cristinas levevis og omvendt. Vicky bliver mere løs på tråden, mens Cristina opsøger det Vicky har med sin kæreste i USA. Dvs de udforsker hinandens levevis, men de failer begge to jo :) Moralen er selvevaluering og udvikling; hvilket sker for begge hovedpersoner. Altså at tage chancer, selvom man er på usikker grund :)
Anne Sofie har skrevet om det på sin blog: http://chiccommeuneparisienne.blogspot.com/2009/11/sheer-simplicity.html
Hehe, sjovt vi er så forskellige :D jeg elsker den film og har the chills over den flere dage efter :)
Ja, ja, det forstod jeg også godt men jeg sad sådan lidt bagefter.. Hvad kan jeg bruge det til? Jeg syntes det var en god film, den var rar og ja udviklingen er jo rather obvious, men alligevel havde jeg det sådan lidt.. Meh.
SvarSletDet kunne godt være jeg skulle prøve at se den igen. Denne gang alene. Måske.