Øv, altså, for en nederen Sankt Hans.

..og dog. Altså det var møghyggeligt fra klokken 18:30 til omkring klokken 01:00, hvor en eller anden spade valgte at starte et slagsmål, og jeg, så smart som jeg er, går hen til ham og siger "hey. Du behøves da ikke at slås" på min mest hippie-agtige facon, og idioten responderer med at sige: "Skrid, eller jeg smadrer alle omkring dig," og omkring tre slag i mit ansigt.
Og efter al postyret med at snakke med politi, holde lidt liv i "offeret" og prøve at trøste dennes bror, har jeg enten tabt eller fået stjålet min allerbedste clutch, med alle mine yndlingsting i. Heriblandt, min 4-måneder gamle iPod, mine allerførste Ray Bans Wayfarers, min vintage pung, med det famøse "Jeg tænder på Hannah Montana"-skilt i, mine nøgler og min orange Estee Lauder læbestift, som jeg købte for min første rigtige løn.
og så er det eneste jeg har hørt hele dagen at "så kan du da også lade vær med at drikke dig så fuld!" Ja.. For det er jo helt sikkert derfor, at den idiot valgte at slås, det var det da. Jesus.

Men på den gode side, så hyggede jeg mig virkelig meget med min klasse igår, og fik snakket med nogle dejlige mennesker. Og da jeg kom hjem, sad der en helt lille killing og ventede på mig. Den er godt nok nuttet, og så leger den rigtig godt med min "gamle" kat Pepe. Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal kalde den.. Vi havde snakket om Mojo, men det passer bare ikke rigtig til det.
Jeg ville enormt gerne have, at den skulle hedde Hank, men det vil min mor ikke rigtig være med til. Og hun lader ikke til at blive tillokket af, at 'Pepe og Hank' lyder som det mest perfekte kriminalitetsløsende par, ever.
Indtil videre kalder jeg den bare for Pomfrit. Så må vi se. (:

MW