Undskyld mig.

jeg gider ikke blogs. Jeg gider ikke læse, jeg gider ikke skrive. Jeg er bare forvirret og skiftesvis virkelig glad og helt nede. Jeg blev nødt til at gemme mit ansigt i en dansktime idag, fordi jeg græd, da jeg blev så frustreret over at min klasse tog så let på det faktum at der ikke er noget efter vi dør. at så er det slut. Når det er en af de ting der fylder mest i mit hoved og som jeg har allersværest ved at forholde mig til. Og de slår det bare væk som om det er en latterlig unødvendig viden. Jeg ville ønske jeg kunne rense mmin hjerne fra lige den del, og så bare blive en normal teenager igen, som kun tænker på drenge, tøj og hår. Be' om!