Tudefjæs.

Jamen altså, hvor er det bare hvad jeg er! Jeg har lige set det indtil videre allersidste afsnit af Scrubs, ever! og jeg græd, og jeg græd. Det er helt sygt. Jeg har bare fulgt med i den serie lige fra de sendte den første episode på dansk TV og det var kærlighed ved første blik. Jeg husker stadig den dag, hvor de viste det for første gang.
Det var en sommerdag, og jeg var lige cyklet hele vejen ude fra syning, så jeg sad lidt forpustet inde i stuen i en læderstol, som vi slet ikke har mere, og tændte for fjernsynet og var fanget med det samme.
Jeg har det lidt som om jeg har mistet en god ven, det er helt latterligt, men Scrubs har bare været for mig alle de gange jeg har været i nederen humør, og alle de gange jeg har været helt oppe at ringe.
Jeg græd rigtig meget to steder i dette sidste afsnit. Først var da Bill Lawrence gæsteoptrådte som en 'janitor' til slutningen og bare siger farvel til J.D. og det andet var i fraklippene til allersidst i episoden, hvor Judy Reyes græder for alvor i slutningen af en rigtig scene. Jeg kunne slet ikke trække vejret. Åh altså.

Scrubs.. You will be missed!

Men nu vil jeg faktisk allerede gå i seng, for jeg har mange ting jeg skal nå i morgen. Min bedste veninde 'Papi' kommer omkring klokken 15, og klokken 17:30 skal vi ud og spise med pigerne fra klassen og bagefter skal vi til en stor fest hjemme hos BR, et af de dejligste mennesker i verden.
Jeg glæder mig rigtig meget! Så.. Good night!