søndag den 29. november 2009

I got 99 problems..

but the bitch aint one.. Eller altså. duvedjogodthvadjegmener.
Anywaaayz. My point being, at dette er mit 99. indlæg. Jeg synes egentlig det er lidt fjollet det der med at "fejre" når man runder de 100, 200 eller en milliard indlæg, men jeg synes jo også det er lidt sjovt.
Så jeg har valgt at fejre, ikke mit 100. men mit 99. indlæg. Og det har jeg ved at skrive 99 ting om mig/ved mig/oven på mig/ved siden af mig. Noget med mig. Fordi så egocentreret er jeg åbenbart.

1. Jeg stræber efter at blive sådan én folk vil huske, hvilket også lidt er grunden til jeg stort set aldrig bruger mit efternavn (jensen) fordi det bare er alt for normalt og ikke værd at huske.

2. Jeg elsker Beatles. Og jeg ved det er ligesom at sige at man godt kan lide at trække vejret, men sådan er det altså bare.

3. Hvis jeg skal i julehumør, så skal jeg høre den her sang

4. Jeg har været virkelig depressiv i næsten et års tid fordi jeg lige pludselig en dag begyndte at tænke virkelig meget på døden og på frygten for at ingen vil huske mig når jeg først er væk. Det er heldigvis, endelig, ved at gå væk og jeg er endelig glad igen.

5. Jeg beskylder en hvis mandsling for det faktum at jeg er på vej ud af den omklamrende sky af angst.

6. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan tage mig sammen og få det sagt.

7. Cola light og jeg har et meget tæt venskab. BFF! <3

8. "Oh boy when you're dead, don't take nothing with you but your soul"

9. Love Actually får mig altid til at græde.

10. Mit sengetøj er røvgrimt. Det er Manchester United og "forsiden" er Ronaldo. Jeg synes det er fantastisk fordi det er så latterligt grimt. (og forældet)

11. Jeg synes det er pinligt at jeg ved at det er forældet, at jeg ved Ronaldo spiller for Real Madrid, men jeg er begyndt at nyde at se fodbold. jeg blamer FIFA.

12. Min yndlingsfarve er sort.

13. P.t. overvejer jeg hvilken tatovering jeg skal have. Enten skal det være 'float' ligesom Freja Beha har på halsen, bare på underarmen, eller også skal det være en silhuet af en ræv, ligesom Faris Badwan har. Samme sted.

14. Papi og jeg har været bedste veninder siden 1. klasse og jeg har ikke lyst til at forestille mig hvordan mit liv ville have været uden hende.

15. Da jeg var mindre havde jeg ikke særlig mange venner, fordi jeg var latterligt genert.

16. En af mine bedste venner var derfor en mand, ved navn Lars, som havde en butik nedenunder vores lejlighed hvor han solgte antikviteter til mange tusinde kroner. Hver dag efter skole gik jeg ned til Lars, så tog han mig med i Playtime (Old school Blockbuster) og købte mig en Solero Exotic. Og så sad vi og snakkede på trappen ude foran hans butik.

17. Jeg har altid hadet Solero Exotic, men jeg kunne ikke lide at sige det, fordi han altid var så glad når han kom med dem.

18. Den dag Lars fortalte mig at han blev nødt til at flytte sin butik ind i København græd jeg i flere dage. Jeg fik af vide jeg ikke skulle gå ned til ham, da han kørte for sidste gang fordi det ville være "for svært". Men jeg stak af og løb ned og krammede ham. Jeg har ikke set ham siden.

19. Den eneste LP mit anlæg kan spille helt fejlfrit, uden at højtalerne kratter eller lyden bliver højere eller lavere, er hans yndlings. Prøver den at fortælle mig noget?

20. Jeg synes det er mærkelig jeg aldrig er blevet mobbet. Jeg var altid relativt stor, jeg var en af de første piger der fik boobies, jeg tegnede altid, jeg var et år yngre end alle de andre, jeg snakkede ikke rigtig med andre end Papi og vores to bedste drengevenner. Vi var lidt udenfor, men alligevel kunne de godt lide os. Det mærkværdigt.

21. En af mine bedste veninder, Baronen, ringede lige for at spørge om én ting.. vi snakkede i 50 minutter.

22. Jeg har kun én levende bedsteforælder. Min farfar. Jeg elsker ham meget højt, selvom begge mine fastre beskylder ham for alt muligt.

23. Der er spekulationer i min familie om at min farmor slog sig selv ihjel, fordi min far meldte sig ind i Søværnet.

24. Jeg er ked af jeg ikke er så tæt med min morbror og min moster som jeg var i gamle dage.

25. Jeg glæder mig til at flytte i lejlighed og købe bestik.

26. Jeg elsker min klasse. 3.F. Og jeg frygter faktisk tiden uden dem.

27. Jeg vil gerne bo sammen med en han når jeg flytter hjemmefra.

28. Hvis jeg af en eller anden årsag kommer til at bo alene, vil jeg købe kanariefugle. Ikke de der grimme gule og blå nogle, de små spinkle fine røde og orange nogle med de sorte ben.

29. Jeg kommer til at savne min kat Pepe meget. Også Mojo. Men han er mere min mors kat.

30. Jeg har tit lyst til at kramme folk, men det er bare altid akavet.

31. Intet af det jeg vil sige lyder så godt som jeg troede det ville.

32. Min folkeskole klasse syntes jeg var mærkelig fordi jeg hørte My Chemical Romance og Beatles..

33. Jeg delte værelse med min ene storebror til jeg var 10

34. Der tog min far nemlig til Kosovo, så jeg fik mine forældres soveværelse.

35. Jeg græd hver dag i den tid min far var væk.

36. Min mor blev gravid for første gang da hun var 16. Hvilket resulterede i at jeg har to storebrødre jeg kender, og en til et sted, som jeg ikke kender.

37. Jeg ville virkelig ønske jeg måtte prøve at finde ham. Se hvilket menneske han er blevet.

38. Jeg undrer mig over at han ikke har prøvet at finde sin egen biologiske mor.

39. Jeg elsker grå neglelak.

40. Jeg elsker de to bødre jeg kender.

41. Min ældste storebror, Lars, han bliver helt sikkert sådan en gammel mand med et overskæg, der sidder i en rød læderstol og drikker dyr vin og spiser ost med mug.

42. Min anden storebror, Mikael, han vil være sygeplejer. Det gør mig stolt.

43. Jeg tror jeg vil være fotograf når jeg bliver voksen. Jeg er bare virkelig bange for at blive sådan en med sådan en kaj-dukke på hånden, der prøver at få et eller andet grimt barn til at smile, så jeg kan tage et billede, dets mormor kan hænge på væggen.

44. Jeg synes egentlig det er ulækkert at folk lugter til nyfødte babyer. I ved godt det kun er halvanden time siden det barn var på vej ud af din venindes/søsters/mosters/whatevers skræv, ikke?

45. South Park.

46. Jeg er ikke kristen. Og jeg kan slet ikke forholde mig til mennesker der er religiøse. Jeg forstår det slet ikke.

47. Jeg ville ønske jeg havde haft chancen for at møde John Lennon.

48. Jeg tænker engelsk tit.

49. Min kat hat lige lagt sig på min arm.

50. Cola smager bedre fra en dåse. Sådan er det bare.

51. Dr. Pepper er altså også godt.

52. L.O.C. få ham væk. Fy for helvede noget lorte musik,

53. Jeg frygter en offentlig lynching hvis jeg siger det, men jeg bryder mig slet, slet ikke om den "nye" Nephew CD

54. Jeg græder til film på disney channel.

55. Jeg synes han har et fantastisk efternavn.

56. Jeg må vel indrømme BR er min bedste ven.

57. Jeg burde skrive en samfundsfags aflevering lige nu.

58. Jeg skal også læse Et Dukkehjem til på tirsdag.

59. Jeg vil have et arbejde.

60. Jeg bryder mig desværre, virkelig, virkelig ikke om Papis kæreste. Helt ærligt synes jeg han er et røvhul

61. Jeg er træt af at høre at Papi er flot. I get it. Now Shut up.

62. Det jeg får flest komplimenter for er mine kinder. Hvilket egentlig er lidt trist.

63. Jeg elsker x-box.

64. Jeg ville muligvis dø uden min iPod.

65. Jeg tegner når jeg er glad

66. Jeg skriver dårlige digte når jeg tænker

67. Jeg elsker at kigge på himlen.

68. Et af mine bedste minder er dengang min far vækkede mig midt om natten, fordi vi skulle se meteorregnen, og vi stod i flere timer og prøvede at tælle dem alle sammen.

69. Jeg kan huske at nogle gange da min far var i Kosovo tænkte jeg at han lige så godt kunne være død. Jeg hørte aldrig fra ham.

70. Hvis andre græder, er der en meget stor chance for jeg også gør det.

71. Et af de mennesker jeg har mest respekt for er Baronen.

72. Forleden gik min gode veninde Julie forbi nede på gaden foran min lejlighed, sammen med sin kæreste, og jeg blev nødt til at stoppe op og kigge ud af vinduet, fordi hun var så smuk. Hun lignede noget direkte ud af en film fra 40'erne.

73. Jeg misunder Baronen for hendes gåpåmod.

74. Jeg misunder Julie for hendes måde, hvor hun er fuldstændig ligeglad med hvad andre synes.

75. Jeg misunder Papi det meste.

76. Jeg savner min nytårsflirt, ham der drengen fra min folkeskole, nogle gange. Han fik mig til at føle mig levende.

77. Den dame jeg kalder min farmor er lettere mystisk. Hun kan enten være rigtig sød eller virkelig belastende.

78. Jeg har aldrig gået i hverken vuggestue eller børnehave. Jeg gik i dagpleje.

79. Mine forældre læser altid på computeren når de går forbi. Det er skideirritende

80. Jeg har hørt Eminems Drug Ballad i fire timer i træk nu. Den minder mig om en gang jeg fik 500kr for at rydde min storebrors, virkelig klamme, værelse op. Han gav mig lov til at høre hans CDer, men den eneste der virkede var Eminems

81. Jeg elsker mine forældre, og jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at vise det bedre

82. Jeg elsker når Lars kommer på besøg og vi alle fem sidder rundt om spisebordet og driller hinanden.

83. Hvis jeg vandt en masse penge, ville jeg tage Papi og Baronen under armen og tage til New York. Nu.

84. Jeg ved næsten ikke noget værre end når folk ikke slukker lyset eller lukker døren efter sig.

85. Den tå ved siden af min storetå er længere end min storetå er.

86. Dengang min far var afsted for første gang skar jeg mig selv i lårene. Jeg har stadig ar,

87. Jeg har aldrig været sådan her forelsket før,

88. Jeg ville ønske folk i verden ville tage sig sammen og lade vær med at slås.

89. Jeg elsker dansk stand-up. Christian Fuhlendorff, Michael Schøt, Tobias Dybvad og Jesper Juhl er mine yndlings.

90. På trods af dette indlægs titel synes jeg at Jay-Z er virkelig overvurderet.

91. Jeg kan slet ikke forstå folk der synes Scarlett Johansson er pæn.

92. Adriana Lima, Mila Kunis, Leighton Meester og Penélope Cruz derimod..

93. Jeg savner min mormor. Jeg nåede kun at kende hende da hun var syg, og det gør mig ked af det at det eneste jeg kan huske er at hun havde rødt hår, hvilket hun åbenbart slet ikke havde, og at jeg troede hun snød når vi spillede Ludo, fordi hun talte to af gangen.

94. Jeg savner at kysse.

95. Jeg hader fødder. Meget. Panisk.

96. Jeg lider af milde tvangstanker. Jeg skal vaske hænder minimum 4 gange, smørret skal nå helt ud til kanten på brødet og folks tøj skal sidde rigtigt, ellers begynder jeg at ryste

97. Jeg fik klippet pandehår i forgårs og jeg ligner nu en pige på 12, der burde sælge småkager

98. Jeg ønsker stadigvæk for fred i verden hver gang jeg ser et stjerneskud.

99. Jeg føler mig nederen, og træt efter at have skrevet 99 ting om mig. Jeg håber der er nogen der gider læse det. Bare lidt.

Glædelig 99. indlæg.

4 kommentarer:

  1. Jeg læste skam også med - og det fangede, så tak for det ;-)

    wannabehusmor.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Det er jeg virkelig glad for. :)
    Glædelig 1. December!

    SvarSlet

Uh, UH!