mandag den 30. november 2009

OH HAPPY DAY!

Jeg kan fejre mit 100. indlæg med en glædelig nyhed!
Jeg var i skole idag, wow, og det var egentlig sådan ret begivenhedsløst, men så kom jeg hjem og tømte min postkasse, og der lå Costume lige så pænt og ventede på mig. Se, det er jo ikke rigtig noget særligt, jeg abonnerer trods alt på det.
Men så satte jeg i min seng og læste det mens solen gik ned ude foran mit vindue, og pludselig skriger jeg af glæde.
Der var sådan en "artikel", der hed 'Min Stilfulde Vinter' hvor tre kvinder har valgt ting de vil have i deres side igennem vinteren.
Ved en af disse ladies stod der:
Helene Reingaard Neumann.
Den 22-årige Submarino-skuespillerinde pifter looket op med læder og pink og humøret op med en retrokoncert.

Det lyder måske ikke liiige som noget der burde fremprovokere et glædesskrig, men nu ligger landet sådan at Submarino er min yndlingsbog nogensinde. En dag i sommeren i 9. klasse (2007) var jeg i Hundige Storcenter (det hedder Waves nu) med min mor og far, det var dagen før jeg skulle op i Fysik/Kemi og min mor syntes jeg skulle have noget nyt tøj til min første eksamen så vi tog i H&M. Inde i Hundige storcenter er der en stor bogbutik, og min far havde nappet sådan en "smagspøve" på Submarino, som lå fremme. Jeg læste den i toget på vej hjem, og udfra det lille uddrag kunne jeg se at det bare var en bog jeg skulle læse hurtigst muligt.
Så jeg bestilte den hjem til vores bibliotek, og jeg læste den for første gang, den første gang jeg blev "angst" (Jeg skriver det i anførselstegn fordi jeg aldrig har fået en diagnose, og depression lyder alligevel for voldsomt) og jeg læste den over én nat. Og så læste jeg den igen. Og en gang til. Jeg kan ikke beskrive hvorfor men den fik mig bare.
Jeg har fablet om den til Papi så mange gange, men hun citat: "Hader bøger." og: "Hvorfor læse en bog, når man kan se en film?" Og nu kommer den altså på film, så nu skal hun se den skal hun så!
Og det burde du også! Og læse bogen! Forfatteren hedder Jonas T. Bengtsson, og han har også skrevet bogen "Aminas Breve" som helt klart også er værd at læse.

Glædelig 100. indlæg, og glædelig næsten 1. december

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Uh, UH!