..Eller.. glædelig 1. December

Så er det officielt næsten-jul.
Normalt vågner jeg med en helt særlig følelse i maven når det er den 1. December. Pludselig gør det ikke noget at det er sort udenfor når man skal stå op, og det er heller ikke så slemt at cykle sig vejen til skole i bidende frostvejr..
Men idag havde jeg bare ikke den følelse. Jeg var sur. jeg havde ikke sovet nok, og jeg havde drømt om ham der igen. Men pludselig i løbet af idag kom det tilbage. Hele den der dejlige barnlige fornemmelse af julen. At nu er det snart tid til at hygge ekstra meget og spise alt for meget marcipan.
Min mor spurgte mig om jeg ville med i Kvickly idag. Det ville jeg gerne. Og pludselig uden jeg vidste af det gik jeg rundt i Kvickly og købte kalenderlys og sang julesange højt for mig selv, mens min mor gik rundt henne ved kødet.
Jeg er glad idag. Jeg er glad i den her December. Jeg har ikke rigtig haft noget at glæde mig til ang. julen i nogle år. Da jeg gik i 6. klasse var min far i Kosovo (han har været der to gange) og jeg er virkelig meget en fars pige, så det var usandsynlig hårt for mig. Året efter var meget fin, relativt kedelig, men okay, året efter skete der det at min familie stort set blev splittet juleaften. Alle blev uvenner. Min mor snakkede ikke med hverken min moster eller min morbror i nogle år. Det var forfærdeligt. Det var uden tvivl den værste jul nogensinde. Julen efter fejrede vi med min faster og hendes familie. Det var fint. Men jeg kunne bare ikke rigtig være glad. for jeg har altid været tættere med min mors familie.
De sidste to år har vi kun været os fem, min mor, min far, mig, og mine to brødre, og det har været smadderhyggeligt. I år kommer min mors veninde og hendes søn og holder jul med os også, og for en gangs skyld føler jeg at jeg kan tillade mig at glæde mig til julen. At jeg ikke behøver at være bange for at nogle bliver uvenner eller at jeg skal lægge mig under dynen og græde flere timer i træk igen.

I år bliver godt.
Glædelig 1. December!