Et åbent brev til mine tænder.

Kære tænder.
I må ikke misforstå mig, det er ikke jer, det er mig.
We've had a good run, men nu er det slut med de gratis tandlæge besøg, nej, nej, lad vær med at græd, så får I bare mig til at græde.
Hvor sjovt det end var at hælde cola og andre dejlige syrer ned i halsen, og så blive repareret gratis, hvor god en tid vi har haft sammen, så går det bare ikke mere.
Jeg er fattig. Mine penge er få, og jeg vil langt hellere bruge dem på flotte sko og kjoler, så vi må vinke farvel til hinanden.
Jeg håber vi kan skilles i fred. Jeg har elsket jeg i de ti år af mit liv jeg har kendt jer alle sammen. Måske har jeg glemt at vise det. Fordømt! Jeg har ikke påskønnet jer nok, og nu er det slut.
Jeg vil lade jer sige farvel en for en, for jeg har ikke tænkt mig at betale flere tusinde kroner for at få jer repareret.

Farvel søde små stykker af knogle der vokser ud af mit kranium. Farvel.